Fri fragt fra 499,-

Sådan slipper du af med tør hud

De fleste kender følelsen af en tør hud, som mangler fugt og pleje. Men det er ikke altid nemt at finde de rigtige metoder eller de rigtige produkter, som virker på både tørhed og som huden trives med. Læs mere og bliv klogere på tørhed og hvordan du bedst plejer en tør hud. 

TØR HUD

Huden er kroppens største organ og fortæller meget om kroppens generelle trivsel. Det er derfor vigtigt at tyde kroppens tegn og agere ud fra hudens fortælling.

Vores hud bliver påvirket af både indre og ydre faktorer. Og særligt i det danske klima, kan det være svært at opretholde en god fugtbalance. Et koldt og skiftende klima er to ydre faktorer, som kan spille en stor rolle i hudens balance. Udenom de ydre faktorer spiller det indre også en væsentlig rolle. Hertil er kost og rigeligt væske en stor medspiller, men naturlig aldring og hormonelle udsvingninger har også en indflydelse. Mange mænd og kvinder oplever at huden ændrer sig i takt med at de bliver ældre. Den tidligere dagcreme virker pludselig ikke længere og de må på udkig efter et nyt produkt, som kan fugte huden tilfredsstillende. Og hvad kan man så stille op? læs med.

FAKTA OM TØR HUD 

  • Tør hud kan opstå af indre eller ydre faktorer 
  • Tørhed kan reduceres med den rigtige hudpleje 
  • En tør hud viser tegn på en ubalance

De ydre faktorer kan vi påvirkes ved hjælp af en god hudpleje og de indre faktorer kan hjælpes ved en varrieret kost, kosttilskud og stabilt væskeindtag.

HVAD KENDERTEGNER EN TØR HUD?

Ofte er man ikke i tvivl om huden er tør. Huden ser trist ud, skaller, klør, føles som om den sprækker eller tørre rynker kommer til syne. Men en tør hud eller nærmere tørstig hud kan også vise sig ved en fedtet hud. Døjer du med fedtet hud, så skyldes det ofte at din hud mangler fugt. Fedtlaget kommer fordi huden sætter gang i fedtproduktionen, når den mangler fugt ude og indefra. Derfor kan dette blodindlæg også være relevant for dem med en fedtet/ tørstig hud.

RÅD TIL HUDPLEJEVALG

Der findes tuindvis af hudplejeråd og hudplejeprodukter. Men jeg skriver dette baseret på egne erfaringer med min både sensitive, tørre (eksemramte) og allergiske hud. En del områder, som jeg synes kvalificerer mig godt nok til at give råd videre, som har virket på min "umulige" hud og nu også mange andres.  

DET UNDGÅR JEGI HUDPLEJE
  • Vand
  • Konserveringsmidler
  • Syntetiske ingredienser 
  • Alkohol
  • Mineralolie

Ovennævnte ingredienser, anbefaler jeg at fravælge eller genoverveje når man køber hudplejeprodukter. For at gøre det kort, så indholder de fleste cremer mere vand end plejende indgredienser. Og mht. konserveringsmidler eller syntetiske produkter, så har jeg erfaret og tror på, at hvis jeg skal oprette eller vedligeholde en naturlig fugtbalance, så skal jeg også undgå kunstige midler i min metode. At finde balancen uden brug af syntetiske indholdsstoffer, gør det også muligt at vedligeholde de gode vaner og blive klogere på kroppens/ hudens signaler.
Alkohol fravælger jeg, da alkoholen virker udtørende, ligesom sprit. Dog kan det være en naturlig konservering, så her kan der være fordele/ulemper. Mineralolie er fugtende her og nu, men har ikke plejende egenskaber på sigt. Dermed løses eller forbedres hudproblemet ikke. Jeg kunne skrive en lang roman om evenstående ingredienser, men det hører til et andet indlæg. Det er blot vigtigt for mig at nævne disse ingredienser, da de ofte indgår i hudpleje, men desværre ikke har den bedste virkning eller hensigt på huden. De er ofte tilsat af andre årsager end at pleje huden, men nærmere pga. konsistens, pris eller holdbarhed.

Vær opmærksom på at ovenstående ingredienser har forskellige (INCI) navne, det er derfor en god idé at undersøge ingredienserne i din hudpleje, da mange ikke er til at tyde. 

SÅDAN PLEJER DU EN TØR HUD

Når du skal din tørre hud til bunds er det en god idé at overveje ovennævnte faktorer. Er der mon nogle af disse punkter du skal genoverveje for at hjælpe din hud på vej?

DET BØR DU VÆLGE TIL TØR HUD:
  • Produkter med en høj fedtprocent 
  • Plejende og vitaminrige ingredienser
  • En naturlig og mild hudpleje 
  • Skrub 
  • Kosttilskud (vegetabilsk omega 3)
Tør hud i Ansigtet 

Kæmper du med en tør hud i ansigtet, er det måske nødvendigt at overveje hele din hudplejerutine og/ eller de produkter du bruger. Jeg anbefaler altid at rense huden to gange dagligt så fedt og snavs fjernes fra porerne. Det gør huden mere modtagelig for ny fugt og pleje. 
Det skal understreges at det er meget vigtigt at fugte huden straks efter afrensning, så huden ikke når at udtøre. Det samme gælder når du kommer ud af badet - smør din hud straks! Et andet godt råd er at påføre ekstra fugt om aftenen, idet huden kun producerer halvt så meget fedt om natten, men stadig arbejder på højtryk for at reparere og genopbygge huden.

Jeg anbefaler følgende fugtighedsprodukter til ansigtet:
  • Face Oil og Face Cream fra Natural by Oline
  • Salve - All in one fra Natural by Oline

Til en tør hud i ansigtet, anbefaler jeg at bruge Face Oil som en serum og påføre Face Cream som en ekstra fugtighedsgiver. Salven burges til særligt tørre områder fx. på næse, hage, pande. Den kan bruges i hudplejerutinerne og i løbet af dagen. Det gode ved salven er at den ligger et tynd beskyttende lag og fedter ikke. Den kan sagtens påføres under makeup. 

Tør hud på Kroppen 

Et vigtigt step til kropspleje er først, at fjerne/skrubbe døde hudceller af, så huden er åben, ren og modtagelig for ny fugt og pleje. Efter rens og vask bør huden fugtes så snart kroppen er tørt af. Dette anbefales da hudens porer stadig er åbne efter det varme bad og dermed er huden også mere modtagelig for fugten. Den tørre hud kan nemlig danne en fysisk barriere og gør det svært for hudplejen at gøre sit "arbejde".  

Jeg anbefaler følgende fugtighedsprodukter til kroppen: 
  • Body butter fra Natural by Oline
  • Body Oil fra Natural by Oline
  • Lucia Salve - All in one fra Natural by Oline

Body Butter er det ultimative bedste fugtighedsprodukt til kroppen. Den sørger for at mætte huden med gode og vitaminfyldte ingredienser fra naturen. Den kan bruges på alle hudtyper og påføres efter behov. Body Oil tilfører huden et boost af vitaminer og hjælper på en grå og kedelig hud. Den optimerer Body Butters virkning og arbejder med hudens smidighed. 
Salven er et produkt som er et 'must have' i tasken. Den fugter godt og kan bruges til det hele. Anvend den på knæ, hæle eller tørre pletter på kroppen og den vil hjælpe på tørheden på ingen tid. 

Et godt råd til barbering af tørre ben, er at erstatte barberskummen med kokosolie ved barbering. Den skåner huden, giver smørelse under barbering og fugter huden med det samme. 

Et nemt, naturligt og genanvendeligt beauty råd er KAFFEGRUMS som skrub på tør hud. Tag noget af din brugte kaffegrums med ud i badet og skrub huden. Den er effektiv og kaffen siges at have gode egenskaber på huden og mindske væskedannelse. Du kan også bruge det på tørre hænder inden du påfører fugt. Prøv det, det virker!

Mine anbefalinger går til mine egne produkter fra Natural by Oline og det er fordi jeg har udviklet produkterne til at hjælpe på netop en tør hud. Hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning så kontakt mig. Jeg vejleder gerne!

De bedste hilsner
Oline

Sådan slipper du af med tør hud - Natural by Oline