Sådan får du de flotteste Sommer - ben!
Ønsker du mere viden om, hvordan du bedst mulig plejer dine ben og undgår en irriteret hud, tydelige hårsække, barberknopper, tørhed eller rødme? Så læs med! Metoden til at opnå de flotteste sommer-ben, er skånsom men effektiv og giver et flot resultat!
Der er mange, som ikke trives i sommer-sæsonen fordi det er tiden, hvor benene skal blottes. Måske de har tydelige barberknopper, lidt for tydelige hårsække eller har knas tørre ben. Vi kæmper alle med vores! Men heldigvis er der noget du kan gøre ved dette problem. Du mangler måske bare den rigtige vejledning og ikke en "mirakel-creme". For sanheden er, at det sjældent er ét enkelt produkt der løser problemet men derimod metoden og valget af produkter.
Jeg deler mine bedste tips og tricks til, hvordan du får nogle flotte sommerklar ben. Du får gode råd til barbering, fugt og pleje. Alle simple, skånsomme og helt naturlige metoder til, at forskønne dine ben.
Jeg begyndte på denne metode, fordi jeg har en sensitiv hud, som ikke tåler produkter, som barberskum og hudpleje med syntetiske ingredienser. Min lange forhistorie med voldsomme eksemudslæt på særligt mine ben har gjort, at mine ben havde behov for ekstra omsorg og pleje (læs her). Og barbering var en af udfordringerne, når man har en sensitiv hud! Så hvad er det lige den bedste og mest skånsomme metode er?
Jeg har delt mine erfaringer med andre, som har tendens til, irriteret hud efter barbering, tydelige hårsække, barberknopper og lign. og denne metode har haft stor succes! Metoden til at opnå de ’Flotteste Sommer-ben’, er selvfølgelig 100% naturlig og skånsom, ligesom alt andet hos Natural by Oline.
Sådan gør du: Video
Se beskrivelse 'step by step' under videoen.
Sådan gør du: Step by step
Step 1: Blødgør huden med varmt vand inden barbering
Et vigtigt step der ikke må undervurderes! Det gør det nemmere at barbere hårene helt ned til hårsækken og du mindsker risikoen for hudirritation eller udslæt senere i processen. Lad temperaturen på vandet være varmt/lunt og ikke brændende varmt, da en sensitiv hud ikke har godt af for varmt vand.
Step 2: Smør dine ben med ren kokosolie
Kokosolie egner sig til alle hudtyper og er særlig god til sart og irriteret hud under barbering. Og du slipper for brug af barberskum. Olien fugter samtidig og har antibakterielle egenskaber, som er gode for din hud. Smør kokosolie på de blødgjorte ben inden barbering. Vælg en uraffineret, koldpresset og økologisk kokosolie.
Step 3: Barber dine ben
Når du barberer ben er det vigtigt at barbere mod hårene. Kokosolien skal være smurt godt rundt på benene så den danner en hinde og lader skraberen glide let henover hudens overflade. Vær opmærksom på at dine skraber ikke har skader på barberbladet og skift den jævnligt ud.
Step 4: Skyl kokosolien af min lunkent vand og tør nænsomt benene
Lad den overskydene olie være på benene så de ikke når, at tørre ud inden næste step.
Step 5: Fugt efter barbering eller lige efter bad
Lad der ikke gå længe før du fugter huden efter bad. Tør huden og påfør fugt lige efter. Huden er blødgjort fra det varme vand og er mere modtagelig overfor pleje. Fugt huden med et produkt der mætter hudens fugtbehov og som plejer de irriterede hårsække efter barbering. Jeg anbefaler, at anvende en fed creme og en vitaminrig olie, som sammen beskytter huden, giver glød og reducerer synlige hårsække. *Jeg anbefaler Body Butter og Body Oil fra Natural by Oline
Anvend lidt Body Butter og tilfør 2 pump fra Body Oil i hænderne og bland produkterne i håndfladerne. Fordel produkterne på benene og VUPTI...
NU ER DU SOMMER KLAR!
Læs mere og få flere gode råd til pleje af dine ben!
Fugt og kulør med naturprodukt
Drop selvbruneren! Nyd solen og anvend et produkt som er rig på hybenkerneolie eller hindbærkerneolie som har en skøn og dyb farve fra naturens side! Jeg anvender Body Oil fra Natural by Oline til at opnå denne effekt! Og bonus er, at produktet fra naturens side har beskyttende egenskaber mod solens UV-stråler.
Eksfoliering/ skrub
Det anbefales at eksfoliere/skrubbe sine ben min. 2 gange ugenligt. Ærligt så sker dette ikke lige så ofte, som det bør! MEN lige så snart jeg har tid, sørger jeg for, at skrubbe mine ben med Body Scrub fra Natural by Oline. Produktet fjerner døde hudceller, blødgører og renser huden så den er klar til ny kulør og fugt. Hvsi dette ikke gøres er huden ikke lige så modtagelig over for den pleje du påfører. Så gør dig selv en tjeneste og hjælp din hud på vej med en omgang eksfoliering! Døjer du med en grå kedelig hud, så eksfolier din hud som det første!
Vælg altid en naturlig skrub og undgå mikroplast, som findes i flere produkter! Fordelen ved Body Scrub er, at den også indeholder fugtende og plejende egenskaber, som efterlader din hud silke blød!
Tip til ekstra eksfoliering/ skrub
Hvis du ikke har en sensitiv hud og ønsker en mere hårdfør/ effektiv scrub, så suppler med en hamp handske, loofah eller lignende. Du kan også tilsætte kaffegrum eller rørsukker til din scrub!
MEN! Vær nænsom når du skrubber huden. Blidt er også effektivt!
Brug for hjælp eller vejledning?
Kontakt mig, hvis du føler behov for det på naturalbyoline@outlook.dk jeg hjælper dig gerne!
De bedste hilsner
Oline